Avlsmål.

Vores besætningsmål.

• lette kælvninger på kvierne som køer.
• rolige dyr
• en god pris fra slagteriet på 13-14 mdr's tyre (ca. 350kg slagtevægt)

Individafprøvning.
Det er vigtigt indenfor kødkvæg, er at producere 1 kg kød billigst muligt. Ved individafprøvning af vores bedste tyre får vi tal for daglig tilvækst, foderforbrug pr. kilo tilvækst og måling af tyrens kødareal i rygmusklen. 
Vi ønsker at sende årets bedste afkom til teststationen Ålestrup avlsstation.

Vejning.
Vi vejer alle vores kalve ved fødsel, fravænningsvægten ved 200 dage og vægten ved 365 dage. Derudover vejer vi tyrene ca. hver 6 uge, for at følge op på den daglige tilvækst i perioden 200-365 dage.
Vejning giver s-indeks for moderens avls egenskaber for mælk, samt s-indeks tilbage til faderen for evnen til at vokse, antal kg pr dag.

AKTIV AVLSBESÆTNING.
Der er ca. 30-40 aktive avlsbesætninger i Danmark. Vi har status som AKTIV AVLSBESÆTNING gennem vejning af mindst 80% af kalvene ved fødsel, 200 og 365dage, samt mindst 10% af vores tyrekalve sendes til Ålestrup Individafprøvning. Herudover anvender vi høj s-indeks tyre. Vi inseminerer ikke ret meget, men har i stedet købt insemineringstyre med gode erfaringer eller tæt beslægtede tyre til disse.

Valg af avlstyr.
Punkt 1 i avl, vi skal have en levende kalv, inden vi kan selektere på andre parameter. Hereford er og skal blive ved med at være en ekstensiv race, hvor vi ikke skal være nervøse for kælvningerne. Derfor får vi en avlstyr ind med gener for besværlige fødsler, for store kalve, så vil vi 2 år efter også stå med nogle kvier, som kan have sværere ved at have let fødte kalve.
En avlstyr har sjældent topkarakter på alle punkter, men vi sorterer vores tyre på lav fødselsvægt, god fravænningsvægt, daglig tilvækst, et roligt temperament, en god kam, en god bredde og god muskelfylde. En god muskelfylde og klassificering kommer ikke uden en god bredde på dyret. 
På et punkt går vi aldrig på kompromis og det er tyrens lemmer. En tyr skal have stærke lemmer, den skal bære en stor vægt og med meget lave engarealer, så skal benene være i orden. Pas på genvækst mellem klovene, det er set i enkelte tyrelinier.
S-indekset bliver brugt som et redskab og vi anvender især delindekset for slagtetal og moderens mælkeegenskaber. Vi tilstræber at anvende tyre, der er individafprøvet. I 2007 får vi fået 70% kalve efter individafprøvede tyre, 10 % insemineringskalve og de sidste 20% er en helbror til individafprøvet tyr.
Siden 2001 har individafprøvning været i fokus sammen med slagtedelindekset for valg af tyr. Vi havde i 2006 de hidtil bedste klassificeringer på slagteriet.
I 2008 har vi indkøbt en 4-årstyr, der har afkom i klasse 13, alene klassificeringer i 10/11 kunne være sjov at prøve igen. Det sker ikke hvert år.
Et roligt temperament på en avlstyr, bliver afprøvet eksempelvis, når vi kører køer og kalve ud 1. maj. Vi kører med 3 køer og tilhørende kalve af gangen og her hvor vi sorterer og presser små kalve frem til kreaturvognen, så fornemmer vi om kalvene er født med et godt temperament. Vi har aldrig køer i fanggitter/ fikseret, vi skiller dyrene alene ved et bånd mellem Anders og jeg eller helt uden bånd.

Krav til tyremoder.
Koen skal være en god kælver og en god malker. I kødkvægsbesætninger er det vigtigste og vores vigtigste kriterium, at vi skal have en levende kalv. Vi skal have en kalv om året pr. ko, og gerne med under 12 måneders mellemrum.  Lette kælvninger og en kalv, der er kvik og hurtigt oppe for at drikke.

Kælvningsintervallet kan rykke lidt, hvis vi har vintre, hvor vi må rykke udbindingen af tyr pga. sne og dårlige vejrforhold. Vi har alle tyre inde fra ca. 1.11 til 1.3 og kan derfor ikke lukke dem ud, hvis vejret er alt for dårligt.
Vi prioriterer køerne ud fra kalvenes fravænningsvægte og dermed efter koens malkeydelse.

Kvierne skal kunne føde en levende kalv og ellers bliver kvien ikke ko i vores besætning.

Dyrskuer
PR arbejdet med besætningen og hereford som race, omfatter selvfølgelig også udstilling på dyrskuet. Foruden dyst om præmier og faglig karakteristik af dyret, så er dyrskuet ikke mindst forbundet med hygge, socialt og kollegialt faglig erfaringsudveksling. Dyrskuer tager tid, ikke mindst måneder før skuet, så disse må nedprioriteres. Så er vi gæster på skuet, så vi får erfaring fra andre hereford avlere. Dyrskuer er et godt sted med mange dyr efter flere dyr af samme afstamning. Flere gode dyr i samme afstamning giver en større sikkerhed for, at et godt dyr, også avler godt. Et godt dyr kan godt avlere mere ned end give fremgang.

S-index.
Vi anvender s-index med måde, men også som et værktøj. Vi skeler meget til s-indexet ved køb af tyr, helst individafprøvet tyr. Vi har erfaring for at tallene for hofte- og omdrejer påvirker gode slagtetal, tyre-kalvene skal gerne ligge omkring 55cm i bredden ved 365 dage. S-index fortæller om dyrene indenfor den enkelte besætningen, sjældent på tværs af besætninger, da vi desværre på landsplan anvender for mange forskellige tyre.
Vi anvender s-indekset og ikke mindst del-indekserne i forhold til den enkelte ko og dennes svagheder. Læs eventuelt herefordbladet januar 2007, her er 4 gode artikler om avl.

Vi har skrevet artiklen, Skal PC'en vælge din nye avlstyr. Du finder den via link og klik til Index-siden.