Kammerherre Polled Hereford.
Historie - Besætning - Canadisk import - Gården - Valg af Hereford i 1981.

Kammerherre Polled hereford ejes af Anni og Anders Søndergaard. Anders er opvokset på landet og har altid haft med dyr at gøre, mens Anni kommer fra Aalborg og er tillært landbruget gennem erfaringer og interesse for faget og hereford som vores fælles hobby.

Historie.
Vi startede med hereford i 1981 med køb af 2 herefordkvier og valgte derfor vores vejnavn som besætningsnavn. Hvis du ser Kammerherre i stamtavler på en hereford, så er dyret født her. Kammerherrevej er en lille markvej mellem St. Restrup Hovedgaard og Aalbæk gods, og da der i 1800-tallet boede en kammerherre på St.Restrup Hovedgaard, der ejede disse 2 steder, så er vejen opkaldt herefter.

Besætning. 
I dag har vi ca. 40 moderdyr, 3-4 avlstyre, 10 drægtige kvier og årets kalve.
Alle dyrene er registrerede, det vil sige med stamtavler. Hereford har en lukket stambog, du kan ikke krydse dig til en hereford med stamtavle, som du kan ved andre kødkvægsracer, eksempelvis limousine og chairolais.
Du skal ved køb af hereford kontrollere at dyrets stamtavle indeholder et "S" i alle led og for dyret selv findes markeringen på stamtavlen i øverste venstre hjørne. Herefordtyre i avlen skal være faderskabsbestemt via blodprøve.
Vi har løbende avlsdyr til salg, køer, kvier og avlstyre.

Canadisk import. 
I 1991 importerede vi 2 pollede kvier, som i dag fortsat er 2 af vores hundyrfamilier og avlslinier i vores besætning. Disse 2 dyr har givet os et stort skridt i bedre avlsmateriale først i 90'erne. Vi har foto's og beskrevet lidt om canada-dyrene her. Desuden viser vi lidt om den canadiske gæstfrihed, deres håndtering af hereford og billeder fra sales. De seneste år har indkøb af individafprøvede tyre, senest Rosenkær President, Bækbygård Palnotoke og Roost 1 Tarzan givet besætningen et kæmpe løft på tilvækst og slagteresultater.

Gården.
Gården blev købt i 1982, året efter vi købte dyrene og den var på 15 tdr. land. I dag har vi tilkøbt jord, så vi har 80 tdr. land, hvor ca. halvdelen er græsarealer i ikke-dyrkbare områder.
Vi har gården, som et deltidslandbrug.

Valg af hereford i 1981.
Vi startede med hereford i 1981, hvor vi købte 2 kvier via markedet i Aalborg af en handelsmand. Valget blev hereford, da vi kendte Hereford Beefstouw for gode bøffer, samt herefords ry for godt temperament, hårdføre, så de kunne gå ude det meste af året, og derfor stillede de ikke krav til bygninger, de gamle bygninger kunne nemt bruges.

Vi opbyggede en besætning på 24 ikke registrerede hereford, før vi startede køb af hereford med stamtavler. Vi startede med at købe stambogsførte tyre, så vi sikrede 100% levende fødte kalve ved nemme kælvninger. Der var al for stor dødelighed og besvær ved brug at ikke reg.tyre. Hereford er en lukket stambog, så det var naturligt at købe reg. hundyr og da vi fik bedre afkom fra disse, så er vi endt med alle dyr er reg. og i 1990 importerede vi 2 kvier fra Canada, som gav stødet til at udstille på dyrskuer. 

I dag har vi en besætning på ca. 50 moderdyr og kalve, en snes drægtige kvier samt 3 avlstyre (2-5 år). Vi har solgt drægtige kvier og enkelte løbekvier til eksport og avl, mens salg af avlstyre er en 3-4 stykker årligt. En avlers vigtigste opgaver er, at sortere tyrene, at finde fejl og dermed sikre kun de bedste går videre i avl, til gode priser. Vi sælger 8-10 ungtyre som returslagtning, og resten leveres direkte til slagteri. Forbrugeren får et godt produkt, men det er et stort arbejde selv at arrangere og markedsføre kalvekød direkte til forbrugeren, når vi også skal være landmand og producent af kødet. Vi får kalvene slagtet på Hadsund Slagteri, og de udfører en flot indpakning, mærkning og meget ensartet opskæring fra gang til gang.  

I de næste par sider vedlægger vi vores foderplan. Det vigtige er her, at drægtige dyr ikke skal have korn, da det kun giver kælvningsproblemer. Vi sparer det valsede korn til de malkende hundyr og giver tyrene, alt det der kan trækkes igennem dem. Vi vejer alle ungdyr. Desuden vejer vi enkelte med 21 dages mellemrum, for kontrol af foderplan, idet vi kontrollerer at tilvæksten er i top, hvis ikke kan det være for megen protein i foderet. En vægt er uundværlig såvel som avler, som kød-producent. Vi har sørget for at vægten er placeret, så dyrene ikke skal trækkes over vægten, men gennes hen over. Vi har lavet en artikel om staldindretning og placering af vægt tilgængelig fra alle stier, som også vedlægges. 

I vores foredrag og øvrige indlæg vil vi yderligere komme ind på græsmarker, indhegning, håndtering af dyr ude som inde, op til dyrskuer og forberedelse til individafprøvning på Langagergaard, nu Ålestrup, samt kælvningsforløb og sygdom, herunder BVD. Hvis du ønsker yderligere materiale herom, så er du meget velkommen til at besøge besætningen eller ringe og få en snak om kødkvægsproduktion og avlsarbejde.

Privat - Skole 3u

Aalborg Katedralskole 3u, 25 års jubilæum år 2000. 30år i år 2005 en fredag i juni!! Hold øje med arrangementet her.

Skole hold9

Edb-assistent hold 9, vi har 25 års jubilæum til juni 2001.